Mange af de rettigheder, vi i den vestlige verden anser for alle menneskers ret, var tidligere knyttet til status eller køn. For eksempel var friheden til at bestemme over sit eget liv og at have indflydelse på administrationen af det land man boede i, ikke rettigheder som tilfaldt alle mennesker hverken i Danmark eller Dansk Vestindien.

I Dansk Vestindien betød det, at kun mandlige blanke borgere kunne opnå fuldt borgerskab og måtte handle med varer som sukker, rom og bomuld. Desuden var det kun de rigeste af de blanke, der havde indflydelse på, hvordan guvernøren valgte at administrere kolonien.

Frikulørte skulle have særlig tilladelse til at handle med bomuld og fik først mulighed for at opnå borgerskab i 1834. Slaver havde ingen indflydelse på deres eget liv og måtte i princippet ikke eje noget.