|
Når mennesker fra Europa kom til Vestindien, oplevede de ofte, at de blev syge og uoplagte.
Europæerne anså luften og varmen i troperne, som usunde for kroppen og gav klimaet skylden for deres utilpashed.
"Foruden dend stercke Heede har og Landet sin Continuerlig Besværing af dend meget Peestialske og usunde Lufft, som kommer fra de Salpetriske og Svorgelagtige Dunste og Dampe, som opstiger fra iorden saa vel som og af de Mange Stille-staaendes vand-Huller, der forvandlis til Moradtzer og saaledis giør Luften U-sund, at baade mennisker og Creaturer, maa ustaa stoere Fatiqver og Besværinger."
- Den anonyme forfatter.
En stor del af såvel europæerne som afrikanerne døde ved mødet med de anderledes sygdomme, der fandtes i kolonierne. På grund af de mange dødsfald blev det nødvendigt for koloniens opretholdelse løbende at få tilført en stor mængde mennesker. Både afrikanske slaver til sukkerproduktionen og blanke, som kunne administrere handlen og sikkerheden i kolonisamfundet. Men på grund af de mange dødsfald kunne det være svært at få europæere til at rejse de lande, hvor tropefeberen herskede.
|