Både i Europa og på de Dansk Vestindiske øer blev året 1848 præget af uro og oprør. I Tyskland og Frankrig udbrød der revolution i starten af året. I begge lande, der indtil da havde været styret af en konge, opstod stater styret af valgte regeringer. I Danmark blev kongens enevældige magt brudt uden oprør, men der opstod krig mellem slesvigske oprørere og Danmark. Slesvigerne ønskede at være en del af den nye tyske stat frem for at høre under Danmark. Samme år udbrød der oprør på de Dansk Vestindiske øer. Kongen havde i 1847 besluttet, at børn af slaver, der fødtes efter 1847, skulle fødes frie. Da budskabet om revolutionerne i Europa nåede til Vestindien, tændtes et håb i slaverne. Deres frigivelse måtte komme inden længe. På de franske kolonier, Martinique og Guadeloupe, havde slaverne rejst sig i oprør og opnået deres frihed.

Men dagene gik og slaverne på de danske øer blev trætte af at vente. Den 3. juli blev Frederiksted invaderet af vrede slaver, som truede med at brænde og ødelægge, hvad de kunne komme i nærheden af, hvis de ikke fik deres frihed. Samme dag kom generalguvernøren Peter von Scholten til byen og sagde de senere så berømte ord: "Now you are free, you are hereby emancipated"

Oprøret nåede ikke at sprede sig til de to andre øer St. Thomas og St. Jan og ødelæggelserne var begrænsede. Det var især gået udover Frederiksted.