|
I Dansk Vestindien kunne man tydeligt se forskel på dem, som var født i Europa, og dem, som var født på øerne, de såkaldte kreolere. Det giver den anonyme forfatter udtryk for i sine beskrivelser af øerne og deres beboere, som stammer fra omkring 1730-40'erne.
Han beskrev de europæiske blanke således:
"Landsens indfødninger selv ere alle af Middelmaadig lægems Statur og Højde med tynd fiin glat Huud og spæde Lemmer, de fleeste meget mavre og smalle af svage Kræfter og liden styrcke. Somme ere meget Bleege og Gustne, andre sorte og Guulagtige paa Huuden; de gaar meget hastige og fort frem, og denne deris gang sker med Korte, hoppende og trippende trin ret ligesom de gick i en Gynge eller Springe Dandtz. Naar Fruentimmeret rejser ud paa Landet, da Rider de i deres tver-saddler, paa Slet jord i fuld 4re Spring, men op og ned af Biergene i Sterck Trav, saa at Slaverne, som til foeds skal følge dennem, maa med ald Magt holde sig fast ved Hæste-rumpen, thi de maa være Lige saa fastløbende som de Blancke er Ridende"
Senere fortsætter han: "De ere Hofmodige, Sinddede og stinkende stolte, de ere Overmaade giærige effter Roes, Berømmelse, Ære, Højhed og timmelig Rigdom.....De ere meget Hævngerrige, Ildsindede, hastige til vrede og Trættekiere...De ere Arrige Barske, Suur-seende og meget strænge imod deres underhavende; de ere meget Magelige, saa at de icke skal Røre deris Haand til noget Stycke at flytte fra et stæd til et andet, ja saa magelige, at en Slave med sin Vesk alle tiider maa følge dem til Deris hemmelige Gemack"
"Formeedelst den Heede klima ere de temmelige Ammoureske, hvilcket sees af de mange Mallater, som heele Landet er opfyldt med, hvor over de Ægte Persohner alle-tider lever i end Iidelig Jalousie over hin anden"
Kreolerne beskrev han mere positivt: "at de fremfor mange af voris Europæiske-folck ere Christelige i omgiengelse, Blyfærdige og ydmyge i sind og Skikkelse, ord og fagter, og dog derhos Belevne af Sund fornuft og Ærbødighed med tilstrækkelig Retfærdigheds øvelse, thj de ere meget omhyggelige For at gaa alle fremmede saa vel som Deris Egne Arme til haande"..."De ere Vel elskere af gode Dage og giør sig glade med adskillige Spisning og Tractement, Drikker og Sterck Dranck, thi foruden de stærke Dranke. som dem tilføeris andre stæder fra, ere de selv gode Distelerere af Landsnes frugter, saa dog drikker de sig sielden Drukne, thj de har og Afskye for Drukkenskab, saa vel som mange andre Grove Laster." " I Deris undsom ere de Læervillige, Hyrtige og Practicieux i alle de Haande Kunstner, Werck og Bestillinger, som dem foreviises, flittige og arbeidsomme i alt det dem foresettes"
|