Mange i 1700 og 1800-tallet havde den holdning, at de sorte tilhørte en underlegen type af menneskeracen. En beretning fra 1758 beskrev dem således:

"alle onde af Natur, og at lidet godt boer hos dem, ja om jeg tør sige der troer jeg i virkeligheden at deres sorte Hud vidner om deres Ondskab og at de ere destinerede til Trældom"
- Haagensen

Slaverne blev brændemærkede, når de blev købt, ligesom man brændemærkede et dyr. Ligesom dyr havde slaven ikke nogen rettigheder. Ejeren havde fuld ejendomsret og bestemte over slavens hverdag, liv og krop. Han måtte dog ikke slå slaven ihjel, uden det i princippet skulle medføre konsekvenser.

Officielt måtte slaven ikke eje noget, men der har været forskel på slavernes kår alligevel. Nogle har været bedre til at dyrke det stykke jord, de fik stillet til rådighed af plantageejeren som supplement til madrationerne. Derved har de kunnet sælge afgrøder og tjene lidt penge. Der er eksempler på slaver, der har købt sig selv fri, men det var de færreste.

Slaverne udgjorde den største gruppe af befolkningen. I 1797 var der 32.213 slaver ud af en befolkning på 36.693, de udgjorde altså omkring 88 % af befolkningen på øerne. I 1835, mange år efter slaveimporten var blevet stoppet, udgjorde slaverne 27.134 personer ud af en befolkning på 43.178 mennesker, eller ca. 63 % af befolkningen.