De blankes holdning til de frikulørte var generelt yderst tilbageholden og mistroisk, men de blev dog beskrevet mere positivt end slaverne. De blanke mente, at de frikulørte havde en ædlere personlighed end slaverne, dog brød man sig ikke om, at de opførte og klædte sig som de blanke.

Man indførte et tøjreglement i 1786, som angav hvilket tøj forskellige befolkningsgrupper havde lov til at bære. I 1803 besluttede man, at frikulørte som arbejdede ved havnen skulle bære metalskilte med påskrift om, hvilket arbejde de udførte. Desuden skulle frikulørte til en hver tid kunne fremvise deres fribrev, når det blev forlangt.

De blanke accepterede aldrig rigtig denne nye gruppe i befolkningen. Den passede ikke rigtig ind i slavesamfundet, hvor farvede var slaver og blanke var frie. Da de frikulørte i 1834 blev socialt ligestillet med de blanke, betød det derfor ikke at holdningen til de frikulørte ændredes. Først i midten af 1840'erne: "kunne de brune og de hvide dog møde hinanden, uden de blanke damer vendte hovedet bort", hvis man skal tro en beretning fra den tid.