Servinger udgjorde i koloniperiodens første år det nederste sociale lag i det blanke vestindiske samfund. Servinger var straffe- og tugthusfanger eller fattige danske mænd, der havde indgået en aftale med Vestindisk-guinesisk Kompagni, der styrede øerne indtil kongen overtog øerne i 1755. Hvis de arbejdede for kompagniet i 3-6 år ville få deres frihed og løn i form af sukker, tobak eller et stykke jord.

Servingerne fungerede enten som soldater eller blev købt til at arbejde på plantager sammen med slaverne. Servingesystemet ophørte i midten af 1700-tallet. Man havde opdaget, at slaver fra Afrika bedre kunne klare varmen og de hårde forhold og begyndte i stedet at bruge dem til arbejdet i sukkermarkerne.

Nogle servinge fik efter deres tjeneste job som forvaltere. Efter servingesystemet var ophørt udgjorde soldater, matroser, de fleste frikulørte og løsgængere samfundets nederste lag inden for de fries hierarki.